Skiskydningen er en vintersport, der kombinerer langrend og rifleskydning. Det behandles som et løb, hvor deltageren med den korteste samlede tid vinder. Afhængigt af konkurrencen resulterer ubesvarede skud i ekstra afstand eller tid, der tilføjes deltagerens samlede antal.

Ifølge Encyclopædia Britannica er skiskytteren "rodfæstet i skiløbstraditionerne i Skandinavien, hvor de tidlige indbyggere ærede sig for den nordiske gud Ullr som både skigud og jagtgud". I moderne tid var aktiviteten, der udviklede sig til denne sport, en øvelse for det norske folk, der var en alternativ træning for militæret. Norske skiløberegimenter organiserede militære skiløbskonkurrencer i det 18. århundrede, opdelt i fire klasser: skydning mod mark, mens skiløb i tophastighed, alpint løb blandt træer, ned ad bakke på store bakker uden at falde, og et langt løb på fladt underlag med rifle og militærpakke. I moderne terminologi omfattede disse militære konkurrencer alpint, slalåm, skiskydning og langrend. En af verdens første kendte skiklubber, Trysil Rifle and Ski Club, blev dannet i Norge i 1861 for at fremme nationalt forsvar på lokalt niveau. Varianter fra det 20. århundrede inkluderer Forsvarsrennet (militærkonkurrencen) - et langrendsløb på 17 km med skydning og det militære langrennsløb på 30 km inklusive markmanship. Den moderne skiskydning er en civil variant af den gamle militære kombinerede øvelse. I Norge var skiskydningen indtil 1984 en gren af ​​Det frivillige Skyttervesen, en organisation nedsat af regeringen for at fremme civilt markmanship til støtte for det nationale forsvar. På norsk kaldes skiskydning skiskyting (bogstaveligt talt skiskydning). I Norge er der stadig separate konkurrencer i skifeltskyting, et langrennsløb på 12 km med rifling med stor kaliber på forskellige mål med ukendt rækkevidde.

Kaldt til militærpatrulje blev kombinationen af ​​skiløb og skydning bestridt ved de olympiske vinter lege i 1924 og demonstrerede derefter i 1928, 1936 og 1948, men genvundet ikke olympisk anerkendelse da, fordi det lille antal konkurrerende lande var uenige om reglerne. I midten af ​​1950'erne blev skiskydningen imidlertid introduceret i de sovjetiske og svenske vintersportsbaner og blev i vid udstrækning nydt af offentligheden. Denne nyvundne popularitet hjalp indsatsen for at få skiskydning få adgang til vinter-OL.

Det første verdensmesterskab i skiskydning blev afholdt i 1958 i Østrig, og i 1960 blev sporten endelig inkluderet i de olympiske lege. I Albertville i 1992 fik kvinder først tilladelse til olympisk skiskydning.

Konkurrencerne fra 1958 til 1965 brugte high-power centerfire patroner, såsom .30-06 Springfield og 7,62 × 51 mm NATO, inden .22 Long Rifle rimfire cartridge blev standardiseret i 1978. Ammunitionen blev båret i et bælte, der var slidt rundt konkurrentens talje. Den eneste begivenhed var herrenes 20 km individuelle, der omfattede fire separate intervaller og skydeafstande på 100 m, 150 m, 200 m og 250 m. Målafstanden blev reduceret til 150 m med tilføjelsen af ​​stafetten i 1966. Skydebanen blev yderligere reduceret til 50 m i 1978 med de mekaniske selvindikerende mål, der debuterede ved vinter-OL 1980 i Lake Placid. For sæsonen 2018/2019 blev fuldt elektroniske mål godkendt som et alternativ til papir- eller mekaniske stålmål til IBU-begivenheder.

En skiskydningskonkurrence består af et løb, hvor deltagerne går på ski gennem et langrendsløjpesystem, hvis samlede afstand er opdelt i enten to eller fire skyderunder, halvdelen i udsat position, den anden halvdel stående. Afhængig af skydeevnen tilføjes ekstra afstand eller tid til deltagerens samlede skistafstand / -tid. Deltageren med den korteste samlede tid vinder.

For hver skyderunde skal skiskytteren ramme fem mål eller modtage en straf for hvert ubesvaret mål, som varierer i henhold til konkurrencereglerne, som følger:

For at holde styr på deltagernes fremskridt og relative status igennem et løb tages split-tider (mellemtider) på flere punkter langs skisporet og efter afslutningen af ​​hver skyderunde. De store skærmbilleder, der almindeligvis er opstillet på skiskydningsarenaer, såvel som informationsgrafikken, der vises som en del af tv-billedet, viser typisk splittiden for den hurtigste deltager på hvert mellemliggende punkt og tids- og tidsforskelle til de nærmeste løbere- op.

Skiskytteren har en lilleboret rifle, som skal veje mindst 3,5 kg, undtagen ammunition og magasiner. Rifflerne bruger 0,22 LR ammunition og er bolt action eller Fortner (straight pull pull) handling. Hver rifle har 4 magasiner med 5 runder hver. Yderligere runder kan holdes på riflenes bestand til et stafæløb.

Målafstandens skydeafstand er 50 m. Der er fem cirkulære skyde-mål, der skal træffes i hver skyderunde. Når du optager i udsat position, er måldiameteren 45 mm; når du optager i stående position, er måldiameteren 115 mm. Dette svarer til vinkelmålmålstørrelser på henholdsvis ca. 1 og 2,5 mrad. På alle moderne skiskydningsintervaller er målene selvindikerende, idet de vipper fra sort til hvid, når de bliver ramt, hvilket giver skiskytteren, såvel som tilskuerne, øjeblikkelig visuel feedback for hvert skud, der affyres.

Ørebeskyttelse er ikke påkrævet under skiskydning, da den anvendte ammunition normalt er subsonisk. En eyecup (blinder) er et valgfrit træk ved skiskytterrifler.

På denne side kan du downloade gratis PNG-billeder: Biathlon PNG-sportsbilleder gratis download